Ændringer af organisering, ansvarsfordeling og produkter i forsikringsselskaber som følge af Solvency II 

Vil direktion, bestyrelse og ansvarshavende aktuars ansvar og roller blive ændret for at tilpasse sig kravene fra Solvency II i fremtiden?

Hvad er de sandsynlige konsekvenser af Solvency II for selskabernes produkt udbud - og dermed konsekvenser for vores kunder?

Forsikringsselskaber i Schweiz og England har i de seneste 5 år arbejdet under regulativer der minder om Solvency II - og har høstet en række erfaringer, som er interessant for danske selskaber.

Forsikringsforeningen har inviteret to eksperter på området til at dele deres erfaringer med os:

Davis Moss, Director of Client Marker, Swiss Re, London - UK
Renato Di Lorio, Deloitte, Zurich - Schweiz

De vil kommentere områder som:

  • Hvad er effekten af Solvency II-lignende krav for rollen som ansvarshavende aktuar?
  • Vil der ske en overførsel af ansvar fra den ansvarshavende aktuar til bestyrelsen?
  • Får ændrede krav indflydelse på relationen mellem direktion og bestyrelse?
  • Skal vi ændre arbejdsprocesser? Erfaringer indenfor dette område?
  • Betydningen af kapitalkrav for produktudbuddet i forsikringsselskaber?

Bemærk venligst, at arrangementet er på engelsk.
 
Dato og tidspunkt:
7. februar 2011 kl. 17:00-19.00

Adresse:
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900  Hellerup

Der serveres sandwich, øl og vand fra kl. 16:30.

Tilmelding:
Sker via Forsikringsforeningens hjemmeside på www.forsikringsforeningen.dk senest den 2. februar 2011.

OBS! Hvis du efter tilmelding skulle blive forhindret i at deltage i mødet, bedes du venligst give besked til foreningens sekretær, Bente Sandbæk, på tlf. 41 91 90 09 eller e-mail: bs@forsikringogpension.dk.

 



 
Spring over navigationshyperlinks
Mine oplysninger
Medlemsregistrering
Bliv medlem
Kontakt os