Er du nysgerrig på, hvordan AI påvirker forsikring- og pensionsbranchen?
Søg om at deltage i nordisk stipendiatudveksling den 23. - 25. september i København
Forsikringsforeningen inviterer til deltagelse i den nordiske stipendiatudveksling 2026, som i år afholdes i København.
Årets udveksling har fokus på AI og på, hvordan teknologien påvirker og udvikler forsikrings- og pensionsbranchen – både strategisk, politisk og i den daglige praksis i virksomhederne.
Stipendiatudvekslingen er et samarbejde mellem de nordiske forsikringsforeninger, hvor værtskabet går på skift mellem landene. Formålet er at give medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen mulighed for at fordybe sig i aktuelle problemstillinger og samtidig opbygge et stærkt nordisk netværk.
I 2026 er det Danmarks tur til at være vært. Vi ser frem til at byde velkommen til deltagere fra både Sverige, Norge, Finland og Danmark til et tredages program med oplæg, virksomhedsbesøg og fælles aktiviteter.
Programmet gennemføres med en mindre gruppe deltagere – med op til fem deltagere fra hvert nordisk land. Det strækker sig over tre dage og kombinerer faglige oplæg med dialog og fælles aktiviteter.
Deltagerne vil blandt andet:
få indsigt i, hvordan AI påvirker og udvikler branchen
møde og høre oplæg fra relevante aktører
udveksle erfaringer og perspektiver på tværs af lande
deltage i sociale aktiviteter, der styrker relationer og netværk
For danske deltagere dækker Forsikringsforeningen det faglige og sociale program samt forplejning under dagene (inkl. Middage både onsdag og torsdag). Deltagelse forudsætter, at man kan deltage i hele programmet.
_quality(80).webp)
Har du spørgsmål?
_quality(80).webp)